Blue Ice Explorer

Lystfiskeri & Jagt i Sydgrønland

Narsarsuaq er perfekt som udgangspunkt for en lystfiskerferie. Alt du behøver, er en flybillet og dit fiskegrej! I Narsarsuaq kan du så vælge mellem overnatning på hotel eller vandrehjem (hvor du selv vil kunne tilberede dine fangede fisk), og købe dagsture ud til fiskestederne. Vil du gerne tilbringe flere dage ved den samme elv, kan du tage telt og kogegrej med dig, og så aftaler vi, hvornår vi skal hente dig. Mulighederne er uendelige.

Der er ligeledes glimrende muligheder for jagtrejser til Sydgrønland.

Tag hele familien med til Grønland – og lad de “ikke så jagt- eller fiskeinteresserede” tage på én af vores andre dagsture fra Narsarsuaq eller pakketure.

Please Kontakt os for mere information.

Ørredfiskeri i Sydgrønland |Jagtrejser til Sydgrønland

Ørredfiskeri i Sydgrønland

map_fish

Priser

Priser gældende for 2024

Transfer til elvene t/rPris pr person EUR/DKK
Narsarsuaq River*69 / 500
Qorlortoq River*124 / 900
Qinngua River*152 / 1,100
Ilua*166 / 1,200
* Min. 2 persons

Fjeldørrederne i Sydgrønland vandrer op i elvene for at gyde fra slutningen af juli til september. På dette tidspunkt får de den karakteristiske smukke røde bug. De bliver i elve og søer hele vinteren, men i maj og juni måned vandrer de voksne fisk ud i fjordene igen. Her svømmer de tæt ved kysten, og kan fanges fra havne og pynter. På dette tidspunkt er de mere sølvglinsende i farven.

I Narsarsuaqområdet er der både klartvandselve og smeltevandselve. De første er perfekte til fluefiskeri. Smeltevandselvene kommer direkte fra gletschere, og vandet er derfor mere grumset i disse. Her er det bedst at fiske med spinner. Fælles er dog, at der er en overflod af fisk!

Som gæst i Grønland må du købe et fisketegn for at kunne fiske. Det kan købes på det lokale postkontor i Grønland. Du kan bestille et fisketegn på forhånd, ved at sende os en mail med dit navn. Så sørger vi for at det er klart, når du ankommer.

Læs mere om de forskellige elve i Narsarsuaqområdet herunder. Transport til elvene foregår med båd, bortset fra Narsarsuaq elven, der kan nås til fods. Den må dog krydses med traktor, for at komme over til det bedste fiskested.

Se også vores standardpakketur Fisketur 6 dage

Narsarsuaq Elven

Elven er en smeltevandselv fra den nærmeste gletscher, der flere steder bliver blandet med små klartvandselve. På disse steder er der fremragende fiskeri. Der er omkring ½ times vandring til fiskestedet, fra der hvor traktoren stopper.

Qorlortoq Elven

Denne elv er en mindre elv med en flot pool og et vandfald, hvor du kan se fiskene springe! Der er kun en 5-10 minutters gang fra hvor båden ligger til.

Qinngua Elven

Elven er en smeltevandselv fra de store gletschere nord for Narsarsuaq. Det er ikke des to mindre det sted, hvor de største fjeldørreder bliver fanget! (op til 5 kg) Der er omkring ½ times vandring til fiskestederne fra hvor båden ligger til.

Ilua

Ilua er en af de bedste klartvandselve i området. Elven er omkring 4 km lang og ender i en ca 3 km lang og smal sø. I elvens forløb er der både steder med stærk strøm og klare pools, så både spinner- og fluefiskeri kan praktiseres. Derudover kan du fiske i begge ender af søen. Der er ca 1 times gang, fra der hvor du bliver sat i land og til fiskestederne.

Bemærk! Der er fra 2013 koncession på Ilua Elven, og det koster derfor DKK 645 ekstra pr dag at fiske her (udover almindelig fiskelicens).

Jagtrejser til Sydgrønland

Blue Ice samarbejder bl.a. med det islandske rejsebureau LAX-Ásom har etableret en førsteklasses vildmarkscamp i et enestående naturområde tæt på Indlandsisen (den store Sermilik Bræ) vest for Narsaq. Herfra kan du med erfarne guider komme på jagt efter rensdyr og moskusokser, eller du kan opleve et fantastisk fjeldørredfiskeri i den uberørte og storslåede natur.

Rensdyr i Sydgrønland

Rensdyrene i Sydgrønland stammer oprindeligt fra norske tamrener, der blev indført tilbage i 1950erne. Antallet af rensdyr varierer ofte temmelig meget over en årrække, men gennem de sidste årtier har populationen været for støt opadgående, og en kontrolleret jagt er derfor vigtig for at holde bestanden på et bæredygtigt niveau.
 

Moskusokser i Sydgrønland

Moskusoksen findes naturligt vildtlevende i nord- og nordøst Grønland, hvor den er indvandret fra Canada, men ikke har kunne sprede sig sydover pga de store gletschere og fjorde. I begyndelsen af 1960erne introducerede man imidlertid en mindre bestand på 27 okser på vestkysten, og de har vist sig at trives så godt hér, at bestandene i dag er øget betydeligt, og også blevet spredt til flere områder i Vest- og Sydgrønland.
da_DKDA