Ofte stillede spørgsmål
- Rejse og Ankomst
- Steder at bo
- Pakkeliste
- Mad & drikke
- Penge, Telefoni & Internet
Om sommeren kan du flyve direkte til Narsarsuaq i Sydgrønland fra København (CPH) eller Reykjavik (KEF).
Du køber billetten på de forskellige flyselskabers hjemmesider:
Air Greenland flyver fra København til Narsarsuaq
Icelandair flyver fra Reykjavik til Narsarsuaq. Iceland Air har "connecting flights" til de fleste større byer i USA og EU. Med bare et enkelt stop i Reykjavik.
Flere forskellige flyselskaber flyver fra Europa og USA til Danmark og Island.
Bemærk venligst, at flybilletter ikke er inkluderet i nogen af vores ture og produkter.
Hotel
Der er hoteller i byerne Narsarsuaq, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Standarden varierer fra 2 til 4-stjernet. De fleste hoteller har værelser med eget bad/toilet eller delt bad/toilet. Alle hotellerne har en restaurant og inkluderer altid morgenmad i overnatningsprisen.
På bygdehotellet i Igaliku har værelserne delt bad/toilet, mens hytterne har eget bad/toilet. I Igaliku er der også restaurant på bygdehotellet.
Guest house
Det som vi kalder “guesthouse”-indkvartering i vores pakketure dækker over forskellige overnatningssteder, der er kendetegnet ved, at man bor på dobbeltværelser med opredning med sengetøj og håndklæde samt adgang til delt bad/toilet. Der er morgenmad inkluderet i prisen. Der er ofte adgang til et lille køkken, men alle steder er der også mulighed for at spise aftensmad, enten på overnatningsstedet eller i nærheden.
Vandrehjem
Der findes vandrehjem i alle byerne samt bygden Qassiarsuk. Vandrehjemmene er et billigere alternativ til hotellerne, også fordi de alle har veludstyrede køkkener, hvor du selv kan lave din aftensmad. Standarden på vandrehjemmene kan variere noget, men de fleste er hyggelige og moderne. Der er delt bad/toilet og værelserne er 2, 4 og 6-sengs værelser. Du bør medbringe egen sovepose og håndklæde. Nogle steder kan dette dog lejes, ligesom du ofte kan bestille morgenmad. Der er ingen rabat til kunder med vandrekort (medlemskort Danhostel) på grønlandske vandrehjem.
Fåreholdersted
Mange fåreholdersteder i Sydgrønland tilbyder overnatning. Dette er en hel unik mulighed for at opleve livet hos en grønlandsk familie, som lever isoleret men moderne, midt i en overvældende natur. Standarden varierer mellem vandrehjem og guesthouse på de forskellige steder, så nogle steder overnatter du i egen sovepose og kan lave din egen mad, andre steder er der opredning med sengetøj og mulighed for at bestille alle måltider.
Til vores pakketure anbefaler vi:
- Sovepose og håndklæde (kun hvis du overnatter på vandrehjem)
- Indesko (god idé på vandrehjem og fåreholdersteder)
- Vandrestøvler eller solide vandresko
Tøj efter lag-på-lag princippet:
- Vind- og vandtæt yderbeklædning
- Sweater eller fleece som mellemlag
- T-shirts og langærmede bluser (det kan blive rigtig varmt i solen på land)
- Hue og vanter (til sejlturen på isfjorden)
Der er mulighed for at vaske tøj på vandrehjemmet i Narsarsuaq, Narsaq og Qaqortoq.
- Myggenet og myggespray (kan også købes på Blue Ice Café). Myggesæsonen er mest i juni og juli i Sydgrønland. Der kan være små fluer i august. Myg er stort set ikke eksisterende i fåreholderområderne, men kan være generende i Narsarsuaq og fjeldområder med få eller ingen får!
- Solbriller og solcreme
Vi anbefaler at du pakker dine ting i en blød taske (duffel-bag) eller rygsæk frem for i en hård kuffert med hjul. Taskerne er nemmere at transportere med båd og bil, og hjulene er alligevel ikke meget bevendt på grusvejene.
Kød og fisk er fundamentet i grønlandsk kost, så vær forberedt på en masse af dette, og knap så mange grøntsager og tilbehør! I Sydgrønland vil du især få serveret lam, men også moskus, rensdyr og hval. Torsk, fjeldørred og rejer er de mest anvendte fisk i Sydgrønland. Hvis du har mulighed for selv at lave mad, er et besøg på “Brædtet” et must. Det er her fiskere og fangere sælger deres friskfangede produkter. I Sydgrønland er flere fåreholdere også begyndt at dyrke kartofler, majroer, salat og kål i større stil, som du kan nyde godt af, hvis du rejser sidst på sommeren.
Åbningstider
Der er fødevarerbutikker (Pilersuisoq) i bygderne Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku med konserves, tør- og frostvarer og et begrænset udvalg af friske vare. Hvis din pakketur går til én af de større byer, anbefaler vi altid, at du handler fødevarer i et supermarked dér, inden du skal videre til en mindre bygd/fåreholdersted.
I byerne Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik har butikker generelt åbent fra 8-9 om morgenen til 17-18 om aftenen på hverdage og lidt kortere lørdag og søndag. I bygderne (Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku) er butikkens åbningstider imidlertid noget mere begrænset: hverdage ofte fra 10 til 15, lørdag 10-12 og helt lukket søndag. Vær derfor opmærksom på, at hvis du ankommer med fly til Narsarsuaq en lørdag eftermiddag, er der ingen indkøbsmuligheder i hverken Narsarsuaq, Qassiarsuk eller Igaliku før mandag morgen!
Om bespisning i bygder og på fåreholdersteder
Vi anbefaler altid, at du benytter dig af muligheden for at spise lokalt, og dermed smage forskellige grønlandske retter, gerne med lokale råvarer. Husk blot på, at du på isolerede steder (f.eks fåreholdersteder og Igaliku Bygdehotel) ikke skal forvente et stort udvalg af retter (à la carte menu) eller speciel børnemenu eller vegetarretter, da indkøbsmuligheder og vareudvalg er meget begrænset disse steder. Hvis du er vegetar eller har en form for fødevareallergi (f.eks fisk), beder vi dig om at oplyse os det på forhånd. Så har de mulighed for, på de forskellige steder, at tilrettelægge menuen bedst muligt.
Priser
Prisniveauet på fødevarer i butikker ligger nogenlunde som i det øvrige Nordeuropa. Frisk frugt og grønsager, spiritus og slik er det dyreste. Herunder følger vejledende priser på måltider på caféer/restauranter.
Frokost på café/restaurant: DKK 120-150
Middag på caféteria, fåreholdersted, restaurant: DKK 120 / 200-300 / 200-400
Disse priser er uden drikkevarer
1 øl på bar/restaurant: DKK 50
1 flaske vin på restaurant: fra DKK 230
Valuta og kreditkort
Der benyttes danske kroner som valuta i Grønland. Bemærk at der ikke er bank eller hæveautomat i Narsarsuaq. Du kan betale med kreditkort i butikker (også i bygderne), hoteller, restauranter (inkl. Igaliku Bygdehotel) og turistkontorer. Det er imidlertid en rigtig god idé også at have kontanter i form af danske kroner med, og især hvis du skal overnatte på et fåreholdersted, hvor det er eneste betalingsmiddel. På Blue Ice Café modtager vi foruden kreditkort euro og amerikanske dollars. Der er hæveautomat i byerne Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.
Telefoni
Der er mobildækning i alle byer og bygder. Du skal imidlertid ikke regne med mobiltelefonen som en sikkerhed på en vandretur, da der er mange steder i terrænet, hvor du ikke har signal. Skal du på en længerevarende vandre- eller kajaktur gennem isolerede områder, anbefaler vi at du lejer en satellittelefon (Blue Ice Café).
Internet
Der er trådløst internet på de fleste overnatningssteder i byerne (inkl. Narsarsuaq og Igaliku Bygdehotel). På flere turistkontorer kan du også låne en computer, til at tjekke mail mm. På Blue Ice Café er der trådløst hot-spot. Fælles for alle stederne er; at du betaler for brug af internettet i Grønland, og sammenlignet med resten af Europa er det relativ dyrt.
Vores destinationer i Sydgrønland
Læs mere om nogle af destinationerne i Sydgrønland
. Narsarsuaq betyder “den store slette”.
Det er på denne store slette at Sydgrønlands internationale lufthavn ligger, og byen er dermed de fleste rejsendes første møde med Sydgrønland. Der bor ca 160 indbyggere og foruden lufthavnen er der hotel, butik og skole. Om sommeren også vandrehjem og café. Lufthavnen (og byen) blev anlagt af amerikanerne i 1941, hvor den fungerede som “mellemstation” for amerikanske fly på vej mellem Amerika og Europa. Dette kan du opleve på det lokale museum (samme bygning som Blue Ice Café), der har en imponerende samling af billeder og genstande fra den tid.
Narsarsuaq er ideelt som udgangspunkt for udflugter i området. Der er bare få timers vandring gennem varieret og storslået natur, så har du udsigt til indlandsisen. Du kan besøge de historiske bygder Qassiarsuk (Brattahlid) og Igaliku (Gardar) på dagsture, og tage på bådtur eller helikoptertur til indlandsisen.
Bygden Qassiarsuk blev grundlagt af fåreholderen Otto Frederiksen i 1924. Der bor i dag ca 40 indbyggere men bygdens butik, skole og kirke servicerer også de 12 fåreholdsteder der ligger på halvøen, som strækker sig helt til Narsaq. Hele området er spækket med nordboruiner, og arkæologer mener at ruinerne i Qassiarsuk er det sted hvor Erik den Røde slog sig ned, og som han gav navnet Brattahlid. I år 2000 blev der opført en replica af et langhus samt en lille tørvekirke; Tjodhildes Kirke, et frilandsmuseum du kan besøge på en dagstur fra Narsarsuaq.
Der er rigtig fine vandreture langs fårestier og grusveje, der tager udgangspunkt i Qassiarsuk. Heriblandt også den klassiske flerdagstur til Narsaq. Der er et vandrehjem og et fåreholdsted, der tilbyder overnatning i bygden.
UNESCO verdensarv
I 2017 blev fem områder i Sydgrønland (inklusiv Qassiarsuk) optaget på UNESCO´s verdensarvsliste. Områderne repræsenterer et unikt landskab og en fascinerende historie om landbrug i Arktis fra nordboere til nutidens grønlandske fåreholdere.
Igaliku var det første sted i Sydgrønland, hvor man forsøgte sig med landbrug i nyere tid. Det var nordmanden Anders Olsen og hans grønlandske hustru Tuperna, der etablerede sig som landmænd i 1782. De første tilflyttere byggede deres huse af sten fra de mange nordboruiner, der lå i området (Stedet var kendt som Gardar – Nordboernes Bispesæde i Vikingetiden). Bygden oplevede en storhedstid i første halvdel af 1900tallet, hvor der i 1950 boede 146 indbyggere, som levede af landbrug (kvæg- og fåreavl) suppleret med fangst og fiskeri. I dag bor der ca 30 faste indbyggere, men mange fra Sydgrønland og Nuuk har sommerhus i Igaliku, og bygden er utrolig idyllisk og summer af liv om sommeren.
Igaliku har nogle af de flotteste vandreture (dagsture) i området, ligesom du kan vandre til Qaqortoq på 3-4 dage. Der er bygdehotel med hytter og restaurant i Igaliku. Der er også en fåreholder der tilbyder overnatning.
UNESCO verdensarv
I 2017 blev fem områder i Sydgrønland (inklusiv Igaliku) optaget på UNESCO´s verdensarvsliste. Områderne repræsenterer et unikt landskab og en fascinerende historie om landbrug i Arktis fra nordboere til nutidens grønlandske fåreholdere.
. Narsaq er en forholdsvis ung by, der blev anlagt som handelsstationen Nordprøven i 1830, og først fik bystatus i 1959. I dag bor der ca 1500 indbyggere. Byen ligger meget smukt placeret ud til et sund, der næsten altid er fyldt med isbjerge fra de omkringliggende gletschere. I baglandet ligger høje fjelde, heriblandt det kendte Kvanefjeld, som indeholder over 200 forskellige mineraler, og er et eldorado for geologiinteresserede. Der er flere fine vandreture omkring Narsaq, ligesom mange kajakture starter eller slutter her. Derudover er museet imponerende, med mange fine udstillinger der omhandler Nordboer, Narsaqs nyere historie og den spændende geologi i området med en imponerende sten og mineralsamling.
Fra Narsaq er det oplagt at tage på en sejltur ud og kigge nærmere på isen, da den ligger så tæt på! Blue Ice tilbyder bl.a en bådtur til indlandsisen (stedet der af lokale bliver kaldt for Tvillingebræen). Her kan du blive sat i land og gå ganske få 100 meter hen og røre ved den flotte, blå gletscheris.
Qaqortoq blev grundlagt i 1775 og har stadig mange smukke og gamle bygninger fra kolonitiden samlet omkring torvet med springvandet. I dag er det Sydgrønlands største by med ca 3.300 indbyggere. Den er centrum for uddannelse i Sydgrønland med gymnasium og handelsskole, folkehøjskole og turisme/guideuddannelse, hvilket giver den et pulserende liv med mange unge mennesker. Derudover er den hjemby for mange grønlandske kunstnere, hvilket også har sat sit præg på byen. Projektet “Sten og Menneske” udgør mere end 30 skulpturer, der er hugget ind i byens klipper af forskellige kunstnere, og som gør en spadseretur rundt i byen til en helt speciel oplevelse.
Fra Qaqortoq kan du besøge Hvalsø Kirke på en kort sejltur (½ time hver vej). Kirkeruinen er nok den bedst bevarede ruin fra nordbotiden. Nogle gange bliver turen kombineret med et stop ved Upernaviarsuk, som er Sydgrønlands landbrugsskole og forsøgsstation. Her bliver lavet forsøg med dyrkning af grøntsager i drivhuse såvel som på friland.
Nanortalik Nanortalik betyder “stedet med isbjørne”.
Nanortalik er Grønlands sydligste by og fik sit navn, fordi isbjørne hvert forår kommer drivende forbi med storisen fra Østgrønland. Byen er en typisk grønlandsk by, med spredte træhuse malet i alle regnbuens farver, og et livligt havnemiljø. I gamle dage flyttede sælfangerne ud på de yderste øer om foråret for at jage klapmydser, når de trak forbi sammen med storisen. Nanortalik er nok den by i Sydgrønland, hvor flest stadig holder fast i denne tradition, og fangerkulturen er en del af hverdagen for mange. Der bor ca 1300 indbyggere i Nanortalik. Byen råder over et af Grønlands flotteste museer, hvor flere gamle kolonibygninger rummer udstillinger med bl.a de gamle nordbodragtfund fra Herjolfsnæs, kajakker og konebåde, en Inuitboplads med jordhytter og telte og meget mere. Der er også mulighed for korte vandreture op på udsigtspunkter, samt til det “gamle Nanortalik” lidt uden for byen.
-
Fra Nanortalik kan du besøge den storslåede Tasermiut fjord på en sejltur. Her strækker sylespidse fjeldtoppe og lodrette granitvægge sig næsten 2000 meter op mod himlen. Området er verdensberømt blandt klatrere og bjergbestigere, men du behøver ikke at have så store ambitioner! Det er en fantastisk oplevelse bare at sejle på fjorden, eller at besøge en af bygderne Tasiusaq, Narsarmijit (Frederiksdal) eller Aappilattoq, hvor tiden næsten står stille. Vi anbefaler at du arrangerer sådanne ture på forhånd.
Mange fåreholdersteder i Sydgrønland tilbyder overnatning i deres tidligere hus, som de har indrettet som vandrehjem. Det er noget helt unikt for Sydgrønland, at du på denne måde har mulighed for at overnatte hos en Grønlandsk familie, og få et indblik i det liv de lever. Fåreholderstederne ligger ofte isoleret i en fantastisk natur. Landbruget drives moderne og fuldt mekaniseret. En familie har ofte 500-600 moderfår. Derudover nogle hyrdehunde, et par islandske heste og lidt høns. Flere steder er også begyndt at dyrke grønsager som kartofler, majroer, salat og kål. Mange fåreholdersteder tilbyder aftensmad, hvor du kan nyde et måltid med alle de gode, lokale råvarer.
- Narsarsuaq
- Qassiarsuk
- Igaliku
- Narsaq
- Qaqortoq
- Nanortalik
- Fåreholdersteder
Narsarsuaq
Narsarsuaq betyder “den store slette”. Det er på denne store slette at Sydgrønlands internationale lufthavn ligger, og byen er dermed de fleste rejsendes første møde med Sydgrønland. Der bor ca 160 indbyggere og foruden lufthavnen er der hotel, butik og skole. Om sommeren også vandrehjem og café. Lufthavnen (og byen) blev anlagt af amerikanerne i 1941, hvor den fungerede som “mellemstation” for amerikanske fly på vej mellem Amerika og Europa. Dette kan du opleve på det lokale museum (samme bygning som Blue Ice Café), der har en imponerende samling af billeder og genstande fra den tid.
Narsarsuaq er ideelt som udgangspunkt for udflugter i området. Der er bare få timers vandring gennem varieret og storslået natur, så har du udsigt til indlandsisen. Du kan besøge de historiske bygder Qassiarsuk (Brattahlid) og Igaliku (Gardar) på dagsture, og tage på bådtur eller helikoptertur til indlandsisen.
Qassiarsuk (Brattahlid)
Bygden Qassiarsuk blev grundlagt af fåreholderen Otto Frederiksen i 1924. Der bor i dag ca 40 indbyggere men bygdens butik, skole og kirke servicerer også de 12 fåreholdsteder der ligger på halvøen, som strækker sig helt til Narsaq. Hele området er spækket med nordboruiner, og arkæologer mener at ruinerne i Qassiarsuk er det sted hvor Erik den Røde slog sig ned, og som han gav navnet Brattahlid. I år 2000 blev der opført en replica af et langhus samt en lille tørvekirke; Tjodhildes Kirke, et frilandsmuseum du kan besøge på en dagstur fra Narsarsuaq.
Der er rigtig fine vandreture langs fårestier og grusveje, der tager udgangspunkt i Qassiarsuk. Heriblandt også den klassiske flerdagstur til Narsaq. Der er et vandrehjem og et fåreholdsted, der tilbyder overnatning i bygden.
UNESCO verdensarv
I 2017 blev fem områder i Sydgrønland (inklusiv Qassiarsuk) optaget på UNESCO´s verdensarvsliste. Områderne repræsenterer et unikt landskab og en fascinerende historie om landbrug i Arktis fra nordboere til nutidens grønlandske fåreholdere.
Igaliku (Gardar)
Igaliku var det første sted i Sydgrønland, hvor man forsøgte sig med landbrug i nyere tid. Det var nordmanden Anders Olsen og hans grønlandske hustru Tuperna, der etablerede sig som landmænd i 1782. De første tilflyttere byggede deres huse af sten fra de mange nordboruiner, der lå i området (Stedet var kendt som Gardar – Nordboernes Bispesæde i Vikingetiden). Bygden oplevede en storhedstid i første halvdel af 1900tallet, hvor der i 1950 boede 146 indbyggere, som levede af landbrug (kvæg- og fåreavl) suppleret med fangst og fiskeri. I dag bor der ca 30 faste indbyggere, men mange fra Sydgrønland og Nuuk har sommerhus i Igaliku, og bygden er utrolig idyllisk og summer af liv om sommeren.
Igaliku har nogle af de flotteste vandreture (dagsture) i området, ligesom du kan vandre til Qaqortoq på 3-4 dage. Der er bygdehotel med hytter og restaurant i Igaliku. Der er også en fåreholder der tilbyder overnatning.
UNESCO verdensarv
I 2017 blev fem områder i Sydgrønland (inklusiv Igaliku) optaget på UNESCO´s verdensarvsliste. Områderne repræsenterer et unikt landskab og en fascinerende historie om landbrug i Arktis fra nordboere til nutidens grønlandske fåreholdere.
Narsaq
Narsaq er en forholdsvis ung by, der blev anlagt som handelsstationen Nordprøven i 1830, og først fik bystatus i 1959. I dag bor der ca 1500 indbyggere. Byen ligger meget smukt placeret ud til et sund, der næsten altid er fyldt med isbjerge fra de omkringliggende gletschere. I baglandet ligger høje fjelde, heriblandt det kendte Kvanefjeld, som indeholder over 200 forskellige mineraler, og er et eldorado for geologiinteresserede. Der er flere fine vandreture omkring Narsaq, ligesom mange kajakture starter eller slutter her. Derudover er museet imponerende, med mange fine udstillinger der omhandler Nordboer, Narsaqs nyere historie og den spændende geologi i området med en imponerende sten og mineralsamling.
Fra Narsaq er det oplagt at tage på en sejltur ud og kigge nærmere på isen, da den ligger så tæt på! Blue Ice tilbyder bl.a en bådtur til indlandsisen (stedet der af lokale bliver kaldt for Tvillingebræen). Her kan du blive sat i land og gå ganske få 100 meter hen og røre ved den flotte, blå gletscheris.
Qaqortoq
Qaqortoq blev grundlagt i 1775 og har stadig mange smukke og gamle bygninger fra kolonitiden samlet omkring torvet med springvandet. I dag er det Sydgrønlands største by med ca 3.300 indbyggere. Den er centrum for uddannelse i Sydgrønland med gymnasium og handelsskole, folkehøjskole og turisme/guideuddannelse, hvilket giver den et pulserende liv med mange unge mennesker. Derudover er den hjemby for mange grønlandske kunstnere, hvilket også har sat sit præg på byen. Projektet “Sten og Menneske” udgør mere end 30 skulpturer, der er hugget ind i byens klipper af forskellige kunstnere, og som gør en spadseretur rundt i byen til en helt speciel oplevelse.
Fra Qaqortoq kan du besøge Hvalsø Kirke på en kort sejltur (½ time hver vej). Kirkeruinen er nok den bedst bevarede ruin fra nordbotiden. Nogle gange bliver turen kombineret med et stop ved Upernaviarsuk, som er Sydgrønlands landbrugsskole og forsøgsstation. Her bliver lavet forsøg med dyrkning af grøntsager i drivhuse såvel som på friland.
Nanortalik
Nanortalik betyder “stedet med isbjørne”.
Nanortalik er Grønlands sydligste by og fik sit navn, fordi isbjørne hvert forår kommer drivende forbi med storisen fra Østgrønland. Byen er en typisk grønlandsk by, med spredte træhuse malet i alle regnbuens farver, og et livligt havnemiljø. I gamle dage flyttede sælfangerne ud på de yderste øer om foråret for at jage klapmydser, når de trak forbi sammen med storisen. Nanortalik er nok den by i Sydgrønland, hvor flest stadig holder fast i denne tradition, og fangerkulturen er en del af hverdagen for mange. Der bor ca 1300 indbyggere i Nanortalik. Byen råder over et af Grønlands flotteste museer, hvor flere gamle kolonibygninger rummer udstillinger med bl.a de gamle nordbodragtfund fra Herjolfsnæs, kajakker og konebåde, en Inuitboplads med jordhytter og telte og meget mere. Der er også mulighed for korte vandreture op på udsigtspunkter, samt til det “gamle Nanortalik” lidt uden for byen.
-
Fra Nanortalik kan du besøge den storslåede Tasermiut fjord på en sejltur. Her strækker sylespidse fjeldtoppe og lodrette granitvægge sig næsten 2000 meter op mod himlen. Området er verdensberømt blandt klatrere og bjergbestigere, men du behøver ikke at have så store ambitioner! Det er en fantastisk oplevelse bare at sejle på fjorden, eller at besøge en af bygderne Tasiusaq, Narsarmijit (Frederiksdal) eller Aappilattoq, hvor tiden næsten står stille. Vi anbefaler at du arrangerer sådanne ture på forhånd.
Fåreholdersteder