Blue Ice Explorer

Blue Ice Pakketure

Vores pakketure består af et arrangement i Grønland med bådtransfers, overnatning mm. Flybilletterne til/fra Grønland køber du selv. Sæson for pakketurene er fra ca. 15. juni til 15. september. De fleste af turene kan dog også gennemføres ca. 1 måned før og 14 dage efter denne periode, men muligvis med mindre ændringer i programmet. Læs om rejse og ankomst til Grønland her.

På vores pakketure rejser du rundt på egen hånd, og kan derfor opleve lige præcis det du helst vil, og i det tempo der passer dig bedst! Alle vores pakketure er uden guide, og du er ikke en del af en større gruppe. Tag et kig på pakketurene herunder. Vælg den der passer dig bedst, eller skriv til os, hvis du har specielle ønsker, og vi tilpasser en tur efter det.

Efter at have modtaget en ordrebekræftelse fra os, kan du enten betale via bankoverførsel eller online via et tilsendt betalingslink. 

Når pakketuren er betalt, modtager du en e-mail med information om alle de steder, du besøger på din rundrejse på egen hånd. Ved ankomst til Narsarsuaq bliver du modtaget i lufthavnen og får udleveret billetter og vouchers til turen.

da_DKDA